DKV-plan

Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

Hvorfor udarbejdes en DKV-plan?

DKV-planens formål er at dokumentere, hvorledes brandsikkerheden for en bygning forventes opretholdt i hele bygningens levetid. Den indeholder en beskrivelse af, hvordan aktive og passive brandsikringstiltag løbende vedligeholdes og kontrolleres, efter bygningen tages i brug.

DKV-planen kan typisk indeholde følgende

  • Brandtekniske tegninger skal vise bygningens passive og aktive brandsikringstiltag herunder flugtveje, placering af brandslukningsmateriel, brandvæsenets indsatsveje, områder med brandfarligt oplag mv.
  • Brandteknisk dokumentation beskriver bl.a. konstruktioner, branddøre, ABA-anlæg, AVS-anlæg, slukningsudstyr, brandesektionering mv.
  • Organisering og ansvarsfordeling beskriver organisationens opbygning og ansvarsfordelingen i forbindelse med det forebyggende arbejder og i specifikke brandsituationer.
  • Brandøvelser og instruktion indeholder instruktioner af ansatte, oplæg og oversigt over brandøvelser
  • Egenkontrol til brug for ejeren/brugeren af bygningen og som bidrager til den daglige passive og aktive brandbeskyttelse.
  • Risikostyring, herunder særlige forhold som kan være gældende pga. øget brandrisiko, f.eks. varmt arbejde, anvendelse af åben ild, udkobling af ABA-anlæg mv.
  • DKV-planen dokumenterer hvorledes kontrol og vedligeholdelse af bygningsdele og brandtekniske installationer gennemføres. Bygningsreglementet stiller krav om, at der før ibrugtagning for visse bygningsafsnit med skærpede krav udarbejdes en DKV-plan, som fastlægger, hvordan bygningens brandsikkerhed kan opretholdes i hele bygningens levetid. DKV-planen skal for disse bygningsafsnit, godkendes af myndighederne inden bygningen tages i brug.


Vi udarbejder DKV-planer

NORTH Risk Management, Certificeret brandrådgivning udfærdiger DKV-planen i samarbejde med kunden og kan anvendes af virksomheden til brug for forebyggelse i forhold til drift og vedligehold af bygningerne enten uafhængigt eller i forlængelse af en brandstrategirapport.